Villa Rosa er som udgangspunkt et dejligt sted. Dejligt poolområde, dejlig lejlighed (selvom der ikke var vinduer i hverken køkken eller i badeværelse), skøn terrasse med udsigt over dalen, byen og havet. MEN: Ved check in møder man en gammel italiener, der ikke kan ét eneste ord engelsk. Det var noget af en udfordring. Vi betalte de 200 Euro i depositum, men blev derudover afkrævet 45 Euro i byskat (!!). Den anden person, man møder på Villa Rosa, er en ung dame, der ikke laver andet end passe poolen og sørger for, at folk ikke bruger de forkerte solstole! Tilbage til lejligheden: Vi elsker at gå ud og spise, men vi elsker også at lave mad selv. Der var et MINIMUN af redskaber til madlavning. Vi måtte oven i købet selv købe et par ordentlige vinglas, da de, der var i lejligheden, var de berømte "ballonglas", som kendes fra ethvert forsamligshus. Vi elsker at sidde ved poolen, men vi elsker også at sidde på terrassen og læse. Der var GAMLE UDSLIDTE MØBLER PÅ TERASSEN og IKKE EN ENESTE HYNDE TIL AT SIDDE ELLER LIGGE PÅ! Da vi skulle tjekke ud stod værten og bankede på døren kl. 09.00. Vi kunne forstå, at vil skulle ud NU, men i reservationen står der, at vi skal være ude 09.30. Han stod derudover med en regning på 45 Euro for et smadret vindue, som vi på ingen måde var skyld i. Der er alt for megen slinger i valsen på Villa Rosa. Sidst - men ikke mindst - INGEN WI-FI. kun ved poolen kunne man være heldig at komme på. IKKE GODT NOK, når man er afhængig af net - og det er lovet.