Da vi ankom, var der 1,5 times forsinkelse på at vi kunne tjekke ind på vores værelse pga. forsinket rengøring. Vi blev bedt vente, uden nogen form for kompensering i form af fx drikkevare eller lign.
På værelset kunne toiletdøren ikke lukkes, der var kun conditioner tilgængelig i badet, airconditionanlæget larmede bemærkelsesværdigt, alle dyner var dobbeltdyner og tv'et virkede ikke. På badeværelset kunne vinduet åbnes helt, og var potentielt farligt for børn på 3. sal.
I følge personalet virkede toiletdøren ikke af sikkerhedsmæssige årsager og tv'et ikke grundet global udfordring. Forsinkelsen på check in skyldtes fodbold aftenen forinden. Der var mange fejl - til gengæld havde de en dårlig undskyldning for hver og en.
De kunne ikke tilbyde nogen form for kompensation da vi konfronterede dem ved checkud, men vi fik i stedet endnu en dårlig undskyldning om at det ville blive givet videre til en manager til orientering.